2023 Menu
33 Kongerigets Tegn 15
Uge 33, 2023
af Rick Joyner
I sidste uges i Ugens Ord delte jeg om min seneste oplevelse med min værste frygt der kom over mig – et slagtilfælde. Jeg fortalte også, hvordan jeg begyndte at opleve Herrens nærvær i denne tid. Jeg vil ikke antyde, at denne pøvelse ikke var svær. Det var en af de sværeste oplevelser, jeg nogensinde har oplevet, men det er det værd! Jo mere jeg omfavnede prøvelsen og takkede Herren for den, jo mere følte jeg hans glæde.
En ting, jeg havde håbet, jeg ville gøre, hvis jeg nogensinde stod over for en prøvelse som denne, var ikke at tolerere selvmedlidenhed på nogen måde. Det er det modsatte af at være taknemmelig, som vi er befalet at gøre "i alle forhold" (se 1 Tess. 5:18). Selv lægerne og sygeplejerskerne begyndte at kommentere min positive holdning. Nogle begyndte endda at hænge ud på mit værelse. Jeg tror, det var den fred og glæde, de følte i Herrens nærhed. Alligevel havde Herren ikke sagt noget til mig før omkring ti dage efter oplevelsen – jeg havde en drøm.
Herren sagde til mig i den drøm: "Du skal ikke føre folk til et sted, men til en sindstilstand. Guds rige er inden i dig." Drømmen sluttede, og jeg vågnede. Sådan en simpel sandhed har jeg kendt og prædiket næsten hele mit liv, men da han sagde det, indså jeg, at jeg ikke havde levet efter den.
Som Rom. 14:17 erklærer, "for Guds rige er ikke at spise og drikke, men retfærdighed og fred og glæde i Helligånden." Det er en sindstilstand. Han søger at etablere sit rige i vores sind. Hvis han styrer vores sind, kan og vil vi have fred og glæde på ethvert sted og i enhver situation, selv ud over forståelsen af dem, der ikke oplever dette. Mange af martyrerne oplevede dette, hvilket ofte overraskede og dømte deres forfølgere.
Verden vokser i frygt og angst, fordi alt, der kan rystes, nu bliver rystet, hvilket er næsten alt, hvad mennesket har bygget. Selv mange ting, vi har bygget vores liv og håbet på, bliver rystet. Hvis de er, så vær taknemmelige, fordi de alle vil arbejde til vores bedste, selv når vi ikke forstår. At tro, når vi ikke forstår, er en af den højeste form for tro, der behager Gud.
For et par år siden bearbejdede en ven, Robin McMillan, og jeg sammen, hvordan taknemmelighed dybt kan ændre vores liv. Sammen besluttede vi os for at leve dette ved at være taknemmelige for alt. Straks oplevede vi positive resultater, som om nogen havde skruet op for lyset på alt. Kort efter mit slagtilfælde fik Robin en hjerne aneurisme (sygelig udvidelse af arterie), der godt kunne have taget livet af ham. Jeg ville gerne hen til ham på hospitalet, så snart jeg kunne, men inden jeg nåede, ringede han for at fortælle mig, at jeg ikke skulle bekymre mig, for han ville snart være hjemme. Så meget glæde kom gennem den telefon. Han hyggede sig åbenbart enormt, selvom han havde været på intensiv i mere end en uge med en tilsyneladende permanent hovedpine.
Robins glæde lå ikke i smerten eller omstændighederne, hvilket overhovedet ikke var sjovt. Hans glæde var indeni, som ikke kunne blive påvirket af de ydre ting. Vores fred og glæde kan være større end noget, der sker for os, og bør være for alle, der har tro på Herren. Stephen, den første martyr, demonstrerede dette, selv da stenene, der ville dræbe ham, ramte ham.
Når vi støder på en krise eller nødsituation, kan vi være der af mange grunde, men det er helt sikkert en af dem at bringe fred og glæde. Hvis der er krise eller splid på kontoret, er vi der for at bringe fred og glæde. Hvis vi er standhaftige og ikke mister vores, vil fred og glæde sejre. Herren kaldes "hærskarenes Herre" mere end nogen anden titel, men vi får at vide i Rom. 16:20: "Fredens Gud vil snart knuse Satan under dine fødder."
Mist aldrig din fred; mist aldrig din glæde. De vil sejre over alt, hvis vi holder fast i dem.
Ugens Ord 34
OP